Rutinerede vikarer til rengøring i private hjem

Til vores kunder på Vestegnen søger vi vikarer til rengøringsopgaver.
Du er vant til at gøre rent i private hjem, gerne for hjemmeplejen, og du fristes af at blive vikar, hvor du selv får indflydelse på arbejdstimer og arbejdssteder.

Vores kunder, som er de kommunale hjemmeplejer, har brug for din hjælp – ikke mindst i sommerperioden.

Du skal have kørekort og ren straffeattest, og du skal have lyst til at møde mange mennesker i løbet af din arbejdsdag.
Du er omhyggelig med dit arbejde, og trives godt med ældre mennesker, og mennesker der på grund af sygdom har brug for hjælp til pasning af hjemmet.

Vi tilbyder dig at blive vikar hos Plejevikar ApS, hvor du er sikret ordentlige arbejdsforhold, og løn hver 14. dag.
Arbejdstiden forventes at være på hverdage i dagtimerne.

Hvis du matcher vores krav til stillingerne, så tilbyder vi dig at komme til en samtale på vores kontor i Roskilde.

Vi glæder os til at høre fra dig.