At være vikar

Der er forskellige måder at være vikar på. Nogen ønsker at arbejde fuldtid som vikarer og andre ønsker at arbejde deltid, hvor de tager vagter ud fra hvad der passer med et eventuelt fuldtidsarbejde eller lignende.

Uanset om du ønsker at være deltids- eller fuldtidsvikar, er det at være vikar en meget fleksibel arbejdsform.

Du bestemmer selv hvor og hvornår du ønsker at tage vagter samt hvilke kundetyper du ønsker at arbejde hos.

For de fleste er det at være vikar en mulighed for at udvikle sig både menneskeligt og fagligt, da du udfører mange forskelligartede arbejdsopgaver og samtidig møder mange spændende mennesker.

At være fuldtidsvikar kræver en høj grad af fleksibilitet, da din fleksibilitet er bestemmende for, hvor mange vagter du kan få og dermed hvor mange penge du kan tjene. Des mere rådighed du har i din kalender, des flere vagter har vi mulighed for at tilbyde dig.

Som fuldtidsvikar skal du være opmærksom på, at der kan være udsving i din indtjening henover året.

Vi forsøger altid i videst omfang, at booke dig til vagter tæt på din bopæl, men mobilitet fra din side vil øge din mulighed for vagter.

Vikarens 10 bud

  • Vær fleksibel
  • Vær mobil (bil el. cykel)
  • Mød altid omklædt til tiden
  • Gør altid dit bedste på arbejdet
  • Vær forberedt på en alsidig hverdag
  • Et godt helbred med et minimum af sygedage
  • Vær altid positiv og imødekommende
  • Overhold altid tavshedspligten
  • Vær altid velsoigneret
  • Ren straffeattest

Hvad kan PlejeVikar tilbyde:

  • En alsidig hverdag
  • Mulighed for selv at bestemme arbejdstid og sted
  • Løn og tillæg iht. gældende overenskomst
  • Feriepenge
  • Pensionsindbetaling
  • Kørselsgodtgørelse
  • Fleksibelt arbejdsliv
  • Supplering af din indtægt